ENGLISH

Generelle Handelsbetingelser Tourcare ApS

Opdateret: 19 Juni 2026 | Gældende fra: 23 Juni 2026

§1. Anvendelsesområde

Disse generelle handelsbetingelser ("Betingelserne") gælder for alle leverancer fra Tourcare ApS, CVR 40697934, ("Tourcare") til kunden ("Kunden"), medmindre andet er skriftligt aftalt mellem Tourcare og Kunden (tilsammen "Parterne"). Betingelserne gælder for alle leverancer, herunder men ikke begrænset til:

a) Udlejning af AV-, scene- og eventudstyr
b) Salg af udstyr og materialer
c) Projektering og rådgivning
d) Installation og håndværksarbejde
e) Produktion af scenografi, podiefronter, kulisser m.v.
f) Levering af teknisk personale
g) Transport og logistik

Kundens egne indkøbs- eller leveringsbetingelser er ikke bindende for Tourcare, medmindre disse udtrykkeligt er accepteret skriftligt.

Disse betingelser anvendes alene i forhold til kunder, der handler som led i deres erhverv. Ved levering til forbrugere gælder de ufravigelige bestemmelser i forbrugeraftaleloven, købeloven og markedsføringsloven uanset disse betingelser.

§2. Aftaleindgåelse

En aftale anses som værende indgået, når:

a) Kunden har accepteret et tilbud afgivet af Tourcare, og
b) Tourcare har fremsendt en ordrebekræftelse.

Ordrebekræftelsen er afgørende for Leverancens indhold. Eventuelt øvrige forhold er kun bindende i det omfang, de bekræftes skriftligt. Tourcare forbeholder sig retten til at anvende underleverandører til opfyldelse af aftalen.

§3. Priser

Alle priser er angivet i danske kroner eksklusive moms, afgifter og transport, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt på skrift mellem Parterne. Tourcare har ret til at foretage forholdsmæssige justeringer af den aftalte pris med forudgående varsel som følge af ændringer i:

a) Leverancens omfang
b) Materialer
c) Transportomkostninger

Eventuelle skatter, valutavekseludgifter og/eller myndighedspålagte afgifter tillægges den aftalte pris på en krone-for-krone basis. Eventuelle prisændringer varsles Kunden uden ugrundet ophold.

§4. Betaling

Betalingsbetingelser er netto 8 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt. Tourcare kan efter forudgående aftale kræve forudbetaling, depositum samt aconto fakturering ved længerevarende projekter.

Ved forsinket betaling påløber rente i henhold til renteloven samt eventuelle rykker- og inkassoomkostninger. Ved betalingsmisligholdelse er Tourcare berettiget til at:

a) Suspendere igangværende arbejde
b) Tilbageholde Leverancer
c) Ophæve aftalen

§5. Levering og risikoovergang

Som udgangspunkt, og medmindre andet er aftalt skriftligt, sker levering ved Kundens afhentning på Tourcares adresse, Høffdingsvej 32A, 2500 Valby, hvor risikoen overgår til Kunden. Forestår Tourcare helt eller delvist transporten, overgår risikoen først ved fysisk overgivelse på det aftalte leveringssted. Transport udført af Tourcare faktureres Kunden, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Kunden er ansvarlig for at sikre adgangsforhold på leveringsstedet. Eventuelle leveringstider er vejledende, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt.

§6. Reklamation

Kunden har pligt til at inspicere varer efter levering. Reklamation vedrørende antal eller mangler skal fremsættes pr. mail, straks efter at Kunden bliver bekendt med en eventuel fejl eller mangel, dog senest 24 timer efter levering. Reklamationer vedrørende øvrige forhold skal ske inden 8 dage fra modtagelsen.

Under forudsætning af Kundens rettidige reklamering, har Tourcare ret til at foretage i) afhjælpning, ii) omlevering eller iii) forholdsmæssigt afslag. Reklamationer medfører ikke nødvendigvis reduktion i aftalt pris, ej heller kan Kunden gøre krav på tilbageholdelsesret eller modfordringer for omtvistede krav. Undlader Kunden at reklamere rettidigt, bortfalder retten til at gøre manglen gældende.

§7. Ansvarsbegrænsning

Tourcare er, uanset ansvarsgrundlag, ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder men ikke begrænset til:

a) Driftstab
b) Avancetab
c) Tabt fortjeneste
d) Tab af data
e) Tab som følge af arrangementers aflysning eller forsinkelse
f) Tab som følge af tekniske fejl i udstyr eller installationer

Tourcares samlede ansvar er i alle tilfælde begrænset til et beløb svarende til det fakturerede beløb for den konkrete Leverance. Denne ansvarsbegrænsning gælder uanset ansvarsgrundlag og omfatter også Tourcares medarbejdere og underleverandører, dog således at ansvarsbegrænsningen ikke gælder ved forsæt eller grov uagtsomhed. Tourcare er ikke ansvarlig for fejl eller mangler, der skyldes forhold hos Kunden eller tredjemand.

§8. Force Majeure

Tourcare er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af aftalen, hvis dette skyldes forhold uden for Tourcares rimelige kontrol, herunder men ikke begrænset til:

• Krig
• Terror
• Naturkatastrofer
• Pandemier
• Strejke eller lockout
• Myndighedsindgreb

Tourcare skal uden ugrundet ophold underrette Kunden.

§9. Ophævelse ved misligholdelse

Tourcare er berettiget til at ophæve aftalen helt eller delvist ved væsentlig misligholdelse fra Kundens side.

§10. Behandling af personoplysninger

Tourcare behandler personoplysninger om Kundens kontaktpersoner og repræsentanter (typisk navn, e-mail, telefonnummer og stilling) med henblik på at opfylde aftalen, administrere kundeforholdet samt overholde lovkrav, herunder bogføringsloven. Oplysninger opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder bogføringsloven.

Registrerede har ret til indsigt, berigtigelse, sletning og indsigelse i henhold til databeskyttelsesforordningen. Yderligere oplysninger om Tourcares behandling af personoplysninger, herunder anvendte databehandlere og retsgrundlag, fremgår af Tourcares privatlivspolitik: https://tourcare.dk/da/cookie-og-privatlivspolitik. Klage kan indgives til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk).

Tourcares lager- og opbevaringsområder er videoovervåget af hensyn til sikkerhed og dokumentation, herunder for at kunne afklare hændelsesforløb ved skade, tyveri eller bortkomst. Der er ved skiltning gjort opmærksom på overvågningen i de berørte områder. Optagelser opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning og slettes, når formålet er opfyldt, medmindre de er nødvendige til behandling af en konkret sag. Yderligere oplysninger fremgår af Tourcares privatlivspolitik.

§11. Bestemmelsernes gyldighed

Såfremt en eller flere bestemmelser i Betingelserne måtte blive erklæret ugyldige, ulovlige eller uden retsvirkning af en kompetent domstol eller myndighed, berører dette ikke gyldigheden af de øvrige bestemmelser. Parterne forpligter sig til i god tro at erstatte den ugyldige bestemmelse med en gyldig bestemmelse, der så vidt muligt opnår det samme kommercielle og juridiske formål som den oprindelige bestemmelse.

§12. Overdragelse

Kunden kan ikke overdrage rettigheder eller forpligtelser i henhold til aftalen til tredjemand uden Tourcares forudgående skriftlige samtykke.

Tourcare er berettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen til koncernforbundne selskaber, herunder Tourcares moderselskab, samt i forbindelse med hel eller delvis overdragelse af Tourcares virksomhed eller aktiver.

§13. Tvister

Enhver tvist afgøres efter dansk ret. Værneting er Københavns Byret, eller Sø- og Handelsretten i København, hvor denne har saglig kompetence. Parterne skal så vidt muligt søge at løse tvister gennem forhandling eller mediation før indbringelse for domstolene.

Særlige Vilkår for Udlejning

§14. Anvendelse af udstyr

Det lejede udstyr må alene anvendes af Kunden eller dennes repræsentanter. Fremleje må kun ske efter skriftlig godkendelse fra Tourcare. Udstyret må ikke ændres, repareres eller modificeres uden Tourcares skriftlige samtykke.

Det lejede må ikke uden Tourcares skriftlige godkendelse medtages til udlandet. Kunden er forpligtet til på ethvert givent tidspunkt at kunne redegøre for hvor det lejede udstyr befinder sig.

Det er Kundens ansvar at have de fornødne dokumenter i forbindelse med transit af udstyr (carnet etc.)

§15. Lejeperiode

Lejen beregnes på grundlag af Tourcares fastsatte priser. Den tid udstyret er udlejet er lejeperioden, herved forstået den periode udstyr er borte fra Tourcares lager og er til rådighed efter lejeaftalen.

Korteste lejeperiode er 1 dag og tilbagelevering skal ske kl. 09.00 på afleveringsdagen, medmindre andet er angivet. Returneres udstyret for sent, er Tourcare berettiget til at fakturere Kunden for en ekstra lejedag. Tourcare kan endvidere opkræve gebyr for de yderligere omkostninger, den manglende returnering måtte have forårsaget.

Fornyelse og/eller forlængelse af lejeperiode sker ved indgåelse af ny kontrakt, hvor den nye lejeperiode fremgår. Tilbagelevering af det lejede inden udløbet af den aftalte lejeperiode vil ikke berettige til nedsættelse af prisen for leje.

§16. Afbestilling

Ved afbestilling gælder følgende:

• Fra indgåelse af aftale til 60 dage før første lejedag – 30% af den samlede kontraktsum.
• Fra 59–15 dage før første lejedag – 60% af den samlede kontraktsum.
• Fra 14 dage før første lejedag – 100% af den samlede kontraktsum.

Kunden kan ikke påberåbe sig force majeure som grundlag for at undgå afbestillingsgebyrer efter denne paragraf. §8 (Force Majeure) finder ikke anvendelse på afbestilling fra Kundens side.

Afbestilling skal ske skriftligt til Tourcare. Ved indgåede lejeaftaler hvor Tourcare producerer, specialfremstiller eller anskaffer produkter specifikt for at løse denne aftale, gælder det særlige at i tilfælde af aflysning senere end efter 24 timer fra afgivet accept, debiteres det fulde lejebelob (100%).

§17. Ansvar i lejeperioden

Kunden bærer det fulde ansvar for det lejede udstyr i lejeperioden, uanset årsag, herunder hændelige skader, dog med de begrænsninger der følger af §18. Skader skal straks anmeldes til Tourcare. Tyveri og hærværk skal politianmeldes. Bortkommet eller ødelagt udstyr erstattes til dagsværdi. Herved forstås genanskaffelsesværdien af tilsvarende udstyr på erstatningstidspunktet. Udstyr skal returneres i samme stand som ved udlevering, bortset fra almindeligt slid. Manglende rengøring kan faktureres særskilt.

Såfremt Kunden selv forestår transport af Leverancen, forbeholder Tourcare sig retten til at godkende transporten/transportmidlet. Uanset om Tourcare måtte have godkendt transporten/transportmidlet, hæfter Kunden for skade påført det lejede i lejeperioden.

§18. Forsikring

Det af Tourcare udlejede udstyr er forsikret gennem Tourcares moderselskab til dækning af relevante risici i forbindelse med den aftalte ydelse. Forsikringen er underlagt en selvrisiko på DKK 5.000 pr. skade. Ved skade, tyveri eller bortkomst af det lejede gælder:

a) Hvis skaden dækkes af forsikringen, hæfter Kunden alene for selvrisikoen på DKK 5.000 pr. skade.
b) Hvis forsikringen helt eller delvist afviser dækning – herunder som følge af Kundens forhold, grov uagtsomhed, manglende politianmeldelse mv. – hæfter Kunden for det fulde erstatningsbeløb, som dette måtte blive opgjort og dokumenteret af Tourcare.

Tourcare kan ændre forsikringsvilkår og selvrisiko ved skriftligt varsel. Ændringer i forsikringsvilkår og selvrisiko gælder for lejeaftaler indgået 30 dage efter varslets ikraftræden.

Særlige Vilkår for Opbevaring

§19. Anvendelsesområde

Disse vilkår gælder for opbevaring af Kundens gods ("Godset") på Tourcares lager eller anviste område. Vilkårene gælder i tillæg til de generelle handelsbetingelser, og i tilfælde af modstrid har disse særlige vilkår forrang.

§20. Adgang og sikkerhed

Kunden tildeles en personlig pinkode til adgang uden for Tourcares åbningstid. Pinkoden er strengt personlig og må alene anvendes af Kunden eller personer, som Kunden har bemyndiget hertil. Videregivelse til uvedkommende er ikke tilladt. Kunden hæfter for tab eller skade som følge af uautoriseret brug af pinkoden, medmindre Kunden kan dokumentere, at misbruget ikke skyldes forhold hos Kunden.

Alarm- og portregler skal følges. Forkert brug af alarm eller manglende sikring kan medføre bod og administrationsgebyr.

§21. Placering af Godset

Godset skal placeres inden for det område eller den bås, der er anvist af Tourcare. Tourcare er berettiget til at flytte eller fjerne gods, der står uden for det anviste område, for Kundens regning. Ved gentagne overtrædelser kan Tourcare efter skriftligt varsel opmagasinere eller bortskaffe Godset for Kundens regning.

§22. Forbudte og risikofyldte genstande

Brandfarlige, eksplosive, miljø- eller sundhedsfarlige, biologiske, ulovlige eller på anden måde risikofyldte materialer må ikke opbevares uden Tourcares forudgående skriftlige tilladelse. Overtrædelse berettiger Tourcare til straks at fjerne det pågældende gods for Kundens regning, og Kunden hæfter for ethvert tab eller skade forårsaget af sådanne genstande.

Kunden skal efterlade sin plads i ryddelig stand. Affald, emballage og lignende skal fjernes af Kunden. Efterlades pladsen ikke i rengjort og ryddelig stand, er Tourcare berettiget til at foretage rengøring og oprydning for Kundens regning samt fakturere et rengøringsgebyr svarende til de medgåede omkostninger.

§22. Ryddelighed og rengøring

§23. Kundens ansvar og forsikring

Godset opbevares på Kundens ansvar og risiko. Tourcare er ikke ansvarlig for tab eller skade på Godset som følge af tyveri, brand, vandskade, hærværk eller andre lignende hændelser. Kunden er forpligtet til at opbevare Godset forsvarligt af hensyn til både eget og andres gods samt Tourcares faciliteter, og Kunden hæfter for skade, som Godset måtte påføre Tourcare eller tredjemand.

Forsikring af Godset er Kundens ansvar.

§24. Overskridelse af aftalt opbevaringsperiode

Fjernes Godset ikke senest én kalenderdag efter aftalens udløb, påløber bod på DKK 250 pr. påbegyndt dag pr. påbegyndte 2,5 kvm, indtil Godset er fjernet. Eventuelle ekstra håndteringsomkostninger faktureres særskilt. Tourcare er berettiget til at bortskaffe Gods, der ikke er fjernet senest 30 dage efter skriftligt varsel herom, for Kundens regning.

§25. Akut tilkald uden for åbningstid

Tilkald af Tourcares akuttelefon uden for åbningstid faktureres DKK 1.000 pr. påbegyndt time. Fakturering påbegyndes ved besvarelse af opkald. Der faktureres ikke, såfremt henvendelsen skyldes forhold hos Tourcare.

§26. Fakturering og opsigelse

Opbevaring faktureres kvartalsvis forud. Aftalen kan af begge parter opsiges med en (1) måneds skriftligt varsel. Ved Tourcares opsigelse i en forudbetalt periode refunderes det resterende beløb til Kunden forholdsmæssigt. Ved Kundens opsigelse løber aftalen til udgangen af den forudbetalte periode eller til udløb af opsigelsesvarslet, alt efter hvad der indræder senest, og der ydes ikke refusion for den resterende del.

Særlige Vilkår for Installation, Produktion og Håndværksarbejde

§27. Arbejdets udførelse

Tourcare udfører projektering, installation, scenografi og lignende arbejder efter almindelig fagmæssig standard. Eventuelle tidsangivelser er vejledende, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt.

§28. Ændringer og ekstraarbejde

Ændringer i opgavens omfang eller karakter efter aftalens indgåelse kan medføre ændring i pris og leveringstid. Ekstraarbejde faktureres efter:

a) Medgået tid
b) Materialeforbrug
c) Transport

§29. Kundens forpligtelser

Kunden skal sikre:

a) Fri adgang til arbejdsstedet
b) Nødvendige myndighedstilladelser
c) Adgang til strøm og faciliteter
d) Et forsvarligt arbejdsmiljø

Forsinkelser eller merarbejde som følge af Kundens forhold faktureres særskilt.

§30. Konstruktioner og scenografi

Ved konstruktion af scenografi, podiefronter, kulisser eller lignende konstruktioner er Kunden ansvarlig for korrekt anvendelse. Tourcare er ikke ansvarlig for skader eller ulykker opstået som følge af:

a) Ændringer foretaget af Kunden
b) Forkert brug
c) Overbelastning
d) Manglende sikring
e) Vejrpåvirkninger ved udendørs arrangementer

Kunden er ansvarlig for, at konstruktioner ikke udsættes for belastninger eller anvendelser ud over det forudsatte.

§31. Teknisk personale

Ved levering af teknisk personale arbejder dette under Tourcares instruktion. Kunden er ansvarlig for sikkerheden på eventområdet samt for overholdelse af gældende myndighedskrav.

§32. Immaterielle rettigheder

Tegninger, design, scenografi, tekniske løsninger og lignende udarbejdet af Tourcare forbliver Tourcares immaterielle ejendom, medmindre andet er aftalt. Materialet må ikke kopieres, reproduceres eller anvendes uden Tourcares skriftlige samtykke.

Tourcare forbeholder sig ret til at anvende billeder, tegninger og beskrivelser af udførte projekter som reference i markedsføringsøjemed, medmindre andet er skriftligt aftalt.

§33. Event- og aflysningsrisiko

Kunden bærer den fulde økonomiske risiko for gennemførelse af arrangementer, hvortil Leverancen relaterer sig. Aflysning, ændring eller manglende gennemførelse af et arrangement – uanset årsag, herunder vejrforhold, manglende publikum, sygdom, myndighedsforbud eller lignende – fritager ikke Kunden for betalingsforpligtelsen over for Tourcare.

Dette gælder også i tilfælde, hvor Leverancen helt eller delvist ikke anvendes. Afbestilling af aftalen med Tourcare reguleres af §16. Nærværende bestemmelse vedrører Kundens risiko for selve arrangementets gennemførelse.

Særlige Vilkår for Salg

§34. Ejendomsforbehold

Solgte varer forbliver Tourcares ejendom indtil den fulde købesum inklusive renter og omkostninger er betalt. Ved handel med brugte varer sælges alle varer som beset og uden nogen form for garanti eller reklamationsret, i det omfang lovgivningen tillader det.

Kunden må ikke videresselge, pantsætte eller på anden måde disponere over ejendomsretten på varer med ejendomsforbehold uden Tourcares samtykke.

Cookie & privatlivspolitik
HANDELSBETINGELSER
LEVERANDØRBETINGELSER
STATUS