Supplerende betingelser for opbevaring på Tourcare ApS’ lager

Opdateret: 11.02.2025 kl. 16.25

1. Adgang og sikkerhed

LEJER får personlig pinkode til adgang udenfor åbningstid. Alarm- og portregler skal følges nøje. Forkert brug af alarm eller manglende sikring kan medføre mindre bod og administrationsgebyr. Din pinkode er personlig og må kun anvendes af dig eller personer, som du har givet relevant adgang til. Videregivelse til uvedkommende er ikke tilladt. Du hæfter for alle former for tyveri, hærværk eller skade(r) foretaget med pinkoden, uanset om det sker med eller uden din viden.

2. Opbevaring og ansvar

Alt gods opbevares på LEJERS ansvar. Vi kan ikke dække tyveri, brand, vandskade mv. LEJER skal opbevare godset forsvarligt for at minimere risiko for skade på eget og andres gods samt vores faciliteter. Skader kan medføre erstatningsansvar.

3. Placering og ryddelighed

Godset skal placeres inden for aftalt område/bås. Tourcare kan flytte eller fjerne gods uden for området for LEJERS regning. Gentagne overtrædelser kan medføre opmagasinering eller bortskaffelse efter varsel.

4. Overskridelse af aftalt periode

Hvis godset ikke fjernes senest én kalenderdag efter aftaleudløb, påbegyndes bod på DKK 250 pr. påbegyndt dag pr. 2.5 kvm, indtil alt er fjernet. Eventuelle ekstra håndteringsomkostninger faktureres.

5. Forbudte eller risikofyldte genstande

Brandfarlige, eksplosive, miljøfarlige, bio, ulovlige eller farlige materialer må ikke opbevares uden skriftlig tilladelse. Overtrædelse kan medføre fjernelse og erstatningsansvar.

6. Akut tilkald uden for åbningstid

Kontakt til vores akuttelefon uden for åbningstid faktureres DKK 1.000 pr. påbegyndt time, medmindre fejlen skyldes os. Fakturering påbegyndes ved besvarelse af opkald.

7. Fakturering og aftalevilkår

Opbevaring faktureres forud for et kvartal ad gangen. Tourcare kan ophæve aftalen med en måneds varsel trods forudbetalt lejeperiode. I sådan tilfælde vil det resterende beløb blive refunderet til lejer. Forsikring af opbevaret gods er LEJERS ansvar.

Cookie & privatlivspolitik
LEJEBETINGELSER
OPBEVARINGSBETINGELSER